Every new day is another chance to change your live.
Lav en sund og velsmagende smoothie/juice af økologiske råvarer!
(Når du vælger økologiske råvarer kan du bruge hele frugter med skræl m.m. og samtidig sikre dig at næringsindholdet er helt i top!)
Kom alle ingredienser i en blender eller foodprocessor.
Tænd for blenderen på fuld power og kør i 2-3 minutter til du får en jævn tyktflydende masse.
Nydes straks eller stilles på køl til senere.
Grøn sag med lækker smag og masser af gode sager
Ingredienser:
- 1/2 agurk
- 2 bananer
- 1/2 pose frosne spinatkugler
- 1 håndfuld frosset mango
- 1 lime uden skræl
- 4-6 dl. ris-, mandel- eller sojamælk
- 2 spsk. proteinpulver – gerne med vanilje
- 1 spsk. kvalitetsolie
- 1 spsk. Greens by High on Life
Så nemt er det:
Alle ingredienser kommes i en god blender og blendes i et par minutter.
Denne lækre og børnevenlige sag slår den klassiske Kong Fu is med flere banelængder – uden tilsat sukker!
Ingredienser:
- 2 bananer
- 1 håndfuld frisk eller frossen spinat
- 1/2 avocado
- 15 mandler
- 1 tsk lakridspulver
- 1/2 tsk anis (stødt)
- 4 dl ris- eller mandelmælk
Så nemt er det:
Blend alle ingredienser i circa to minutter.
Der er fut og krudt i ukrudt!
Denne smoothie indeholder betragtelige mængder hyben, som i vor tid burde kaldes for ’superfood’. Hyben er særdeles undervurderede og oversete. De er noget nær det sundeste, vi kan finde i den danske natur. De indeholder især store mængder A- og C-vitamin.
Faktisk indeholder hyben 21 gange så meget A-vitamin og seks gange så meget C-vitamin som f.eks. broccoli. I et land, hvor hver 8. får konstateret gigt, virker det især dumt at ’stemple’ hybenplanten som ’ondartet ukrudt’. Hyben anses nemlig for at afhjælpe – eller i hvert fald mildne – gigtsmerter i leddene. Nyd denne sunde og forfriskende sag.
Ingredienser:
- 1 håndfuld hyben
- 1 håndfuld jordbær
- 1 banan
- 1 rød peber
- 2 mellemstore gulerødder
- 2 dl ris- eller mandelmælk
- Tilsæt evt. olie og 1 tsk. Greens by High on Life
Så nemt er det:
Blend alle ingredienser og tilføj mere væske, hvis du ønsker en mere flydende konsistens.
Her er et rigtig godt alternativ til trefarvet is, som får dit blodsukker til at køre op – men mest ned.
Et sandt festfyrværkeri af skønne fedtsyrer, fibre og miks af en lang række vitaminer og mineraler. Ingefær har en antiinflammatorisk effekt og er derfor god for alle, da inflammation er involveret i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme. Ingefær er bestemt roden til alt godt. Nyd det stabile blodsukker og overskuddet på din indre sundheds-bankkonto.
Ingredienser:
- 1 banan
- 1 avokado
- 3 cm ingefær uden skræl
- 2 passionsfrugter
- 1 håndfuld frossen mango
- 1 stor håndfuld spinat
- 2,5 dl. ris- eller mandelmælk
- evt. 2 spsk. proteinpulver, fx. Plantforce – et vegetabilsk proteinpulver lavet af spirede ris
- Tilsæt evt. olie og 1 tsk. Greens by High on Life
Så nemt er det:
Blend alle ingredienser og tilføj mere væske, hvis du ønsker en mere flydende konsistens.
Denne smoothie spises let med ’drys’ på.
Hvis kærlighed havde en farve.
Smuk, sund og mættende er ord, som bedst beskriver denne kærlighedserklæring af en smoothie. Gojibær og hyben i en og samme smoothie er et sjældent syn. Sammen byder de ind med et hav af næringsstoffer som f.eks. C–vitamin og massive mængder antioxidanter. Kokosmælk skaber eksotiske rammer, mens rødbede øger iltoptagelsen og forfører dig med dens potente farve og blodrensende egenskaber. Forfør dig selv med denne fløjlsbløde kærlighedserklæring. Du skylder dig selv at prøve den.
Ingredienser:
- 2 spsk. gojibær
- 1 håndfuld hyben
- 2 bananer – evt. frosset
- 1/2 dåse kokosmælk (200 ml)
- 4 cm rødbede
- Tilsæt evt. olie og 1 tsk. Greens by High on Life
Så nemt er det:
Blend alle ingredienser og tilføj mere væske, hvis du ønsker en mere flydende konsistens.
Spis denne smoothie med ’drys’ på.
I kampen om at kreere sunde smoothies, der afgifter og toptuner hele vores system, er rødbeden fantastisk.
Trods nationalfarven er rødbeden efter min mening en overset rodfrugt – især i smoothies. I kampen om at kreere sunde smoothies, der afgifter og toptuner hele vores system, er et af mine bedste og mest hårdtslående våben rødbeden. Det er en usammenlignelig blodrenser.De fleste vil ikke tro deres egne øjne – eller smagsløg efter at have smagt denne sunde forfriskning. Kombinationen med banan og jordbær gør bestemt denne smoothie værd at skrive hjem om. Nyd et pink punch!
Ingredienser:
- 1 mellemstor rødbede, skrællet
- 1 håndfuld jordbær – gerne frosne
- ½ avocado
- 2 håndfuld frisk eller frossen spinat
- 3 cm ingefær uden skræl
- 1 banan – gerne frossen
- 3,5 dl ris- eller mandelmælk
- evt. 2 spsk. proteinpulver, fx. Plantforce – et vegetabilsk proteinpulver lavet af spirede ris og 1 spsk kvalitetsolie.
Så nemt er det:
Alle ingredienser blendes i minimum 2 minutter.
Mynte, rødbede og lime er en god cocktail.
Nyd denne røde lækkerbisken der smager så fuglene synger.
Ingredienser:
- 1 æble
- 1 håndfuld mynte
- 3 mellemstore rødbeder
- 1 lime med skræl
- 2 gulerødder
- ¼ broccoli
Så nemt er det:
Pres alle ingredienserne i en juicemaskine. Husk at ”pakke” mynten mellem to halve æbler eller et stykke lime, inden maskinen tændes. Det gør, at saften fra især mynten udnyttes langt mere effektivt. Stamp, tænd og pres.
Lad dig ikke stoppe af broccoli og blegselleri.
Denne opskrift har en rigtig fin fordeling mellem frugt og grøntsager. Juicen smager forbavsende godt og har til opgave at neutralisere syre i kroppen, da mange af ingredienserne er super basiske. Ingefæren hjælper med at øge forbrændingen og har ligeledes den egenskab, at den tager sukkertrangen.
Ingredienser:
- 1/2 lime med skræl
- 3 stilke blegselleri
- 2 cm ananas
- 1/2 agurk
- 1/3 broccoli
- 1 æble
- 2 cm ingefær
Så nemt er det:
Skyl og rens alle ingredienser og pres dem i en juicemaskine.
Der er masser af gode rødder i den danske grøntsagsfamilie.
Pres de gode rødder i den danske grøntsagsfamilie. De giver masser af saft, de er forholdsvis billige, og så er de smækfyldt med super sunde næringsstoffer.
Ingredienser:
- 4 æbler
- 1 lime uden skræl
- 4 gulerødder
- 2 pastinakker
- 2 persillerødder
Så nemt er det:
Skyl og rens alle ingredienser, og pres dem i en juicemaskine.
Opbyggende og balancerende juice
Hold dig fra de blå energidrikke i fitnesscentret – vælg i stedet denne sunde udgave. Der er ikke meget, jeg hellere vil byde min krop efter hård træning end ingredienserne i denne juice. Fælles for dem alle er, at de er super basiske og derfor hjælper med til at neutralisere syre i kroppen, eksempelvis efter hård træning. Sundhedsmæssigt er denne muskeljuice en superstjerne.
Ingredienser:
- 1 agurk
- 2 håndfulde spinat
- 1 broccolistok
- 2 håndfulde spidskål, hvid – eller grønkål
- 1 økologisk citron med skræl
- 2 stænger bladselleri
Så nemt er det:
Alle ingredienserne i en juicemaskine. ’Pak’ gerne spinaten mellem nogle af de øvrige ingredienser. Stamp, tænd og pres. Tilsæt evt. kvalitetsolie og isterninger for at køle
Andre opskrifter:
Ingredienser:
- 200 gram smeltet afkølet økologisk smør
- 250 gram dadler
- 200 gram mandler
- 5 økologiske æg
- 2 spsk. kakaopulver
- 1 tsk. vanilje pulver (Urtekram)
- 1 knivspids salt
Så nemt er det:
Smelt smør i en gryde
Blend dadler og æg til en jævn masse
Tilsæt de øvrige ingredienser og blend igen
Hæld dejen i 1-18 muffinsforme og bag den i ovnen ved 200 grader i 18-20 min.
TIP:
Tilsæt evt. skal fra en økologisk appelsin
Ingredienser:
- 100 gram mandler
- 5 dl. vand
- 2-3 tørrede figner
Så nemt er det:
Kom alle ingredienser i blenderen og blend i 2-3 minutter.
Normal holdbarhed i køleskab er 3 dage i en lukket beholder.
Chokolademund? Er det dig? Så prøv disse kugler og se, om du kan få styret din kakaotrang. Og husk, at kakaoen har en lang række sundhedsmæssige virkninger.
10-15 stk. / tidsforbrug: 10 min til at lave kuglerne og 60 min i køleskabet.
Ingredienser:
- 125 g mandler
- 75 g dadler
- 1 spsk. kokosolie
- 1 knsp. vaniljepulver
- 1-2 spsk. kakaopulver
- 25 g kokosmel
Sådan gør du
Kør alle ingredienser minus kakao og kokosmel sammen i en foodpro- cessor.
Tilsæt 1 spsk. kakao til massen og rør igen. Smag på dejen.
Vil du have mere chokoladesmag så tilsæt mere kakao.
Rul massen til små kugler, som du ruller i kokosmel.
Stil dem på køl i min. 1 time.
Tips
Du kan røre kokosmel ind i massen, før du laver den til kugler, i stedet for at rulle kuglerne i melet. Og du kan helt udelade kokosmelet.
Vil du lave orange kugler, så kom noget revet usprøjtet appelsinskal ned i massen, og tilsæt lidt friskpresset appelsinsaft.
Du kan forme massen som små stænger og pakke dem i madpapir – så har du din egen hjemmelavede energibar.
Opbevaring
De holder sig længe i en lufttæt beholder i køleskabet.
Hvor meget?
Spis ikke for mange, da de indeholder en masse kalorier, selvom de er super- sunde.
Hvor tit?
Højst et par gange om måneden.
10-15 kugler / tidsforbrug: 10 min.
Ingredienser:
- 125 g mandler
- 75 g dadler
- 25 g kokosmel
- 1 spsk. kokosolie
- 1 knivspids vaniljepulver
- 1-2 spsk. lakridspulver
Kør alle ingredienser minus lakridspulver sammen i en foodprocessor. Tril massen til små kugler, og rul dem i lakridspulver, og stil dem på køl i min. 1 time.
Tips
Du kan tilsætte lakridspulver til den sammenrørte masse, inden du laver de små kugler. Du køber lakridspulver i helsekostforretningen eller på nettet.
Du kan forme massen som små stænger og pakke dem i madpapir. Så har du din egen hjemmelavede energibar til at tage med på farten.
Opbevaring
De holder sig længe i en lufttæt boks i køleskabet.
Hvor meget?
Spis ikke for mange, da de indeholder en masse kalorier, selvom de er super- sunde.
Hvor tit?
Højst et par gange om måneden.
Proteinkugler
Stabiliserer dit blodsukker fantastisk. Er også super efter din træning.
10-15 stk. / tidsforbrug: 10 min til at lave kuglerne og 60 min i køleskabet.
Ingredienser:
- Proteinpulver vanilje eller cacao 3 spsk.
- 1 dåse bønner (cannellini) – kikærter kan også bruges.
- 1 spsk. Peanutbutter
- 1 kop hampefrø
- 1 kop nødder
- 0,5 kop hørfrø
- 0,5 kop chiafrø
- 75 g dadler (kan undlades)
- 5-6 spsk. kokosolie
- 1 knsp. vaniljepulver
- 3 spsk. kakaopulver
- Good green stuff: 1-2 spsk.
- Lidt salt
Sådan gør du
Kør alle ingredienser sammen i en foodprocessor.
Vil du have mere chokoladesmag så tilsæt mere kakao.
Rul massen til små/store kugler, som du ruller i kokosmel.
Stil dem på køl i min. 1 time.
Tips
Du kan røre kokosmel ind i massen, før du laver den til kugler, i stedet for at rulle kuglerne i melet. Og du kan helt udelade kokosmelet.
Opbevaring
De holder sig længe i en lufttæt beholder i køleskabet.
Hvor meget?
Spis ikke for mange, da de indeholder en masse kalorier, selvom de er super- sunde.